Min Historie.

Som barn var jeg bange – bange for mørke og bange for, at der stod én bag mig, når jeg børstede tænder. Bange for ikke at høre til. Bange for rigtig meget mere.
 

Da jeg i en alder af 10 år, så en udsendelse om paradentose i TV – Ja så blev jeg fra det ene øjeblik til det næste også bange for, at mine tænder skulle rasle ud. Sådan gik det heldigvis ikke.
 

Da jeg som ung uddannede mig til tandklinikassistent, fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke er en tandsygdom børn får.
 

I ´90érne, hvor jeg gennem flere år havde arbejdet med tænder både i privat og offentligt regi, så jeg endnu en TV-udsendelse. Denne gang om tandlægeskræk og hypnose.


Jeg var tryllebundet.

Mennesker, der gennem mange år ikke havde været til tandlæge på grund af en alt overskyggende angst, lå fuldstændig upåvirket og fik lavet deres tænder – jeg var solgt.
Dem, der deltog i udsendelsen og som var i hypnose, var ganske upåvirkede – Ja jeg var solgt. Dét dér ville jeg kunne – tænkte jeg.

 

Men der skulle gå mange år og løbe meeeeget vand i åen først. For selv om jeg ikke har tandlægeangst(skræk) – så fik jeg angst, da jeg blev skilt.

Jeg stod et sted, som jeg ikke havde set komme. Tanker med bekymringer og vrede

fyldte. Der var flere spørgsmål end der kom svar. Det fik virkelig tag i mig, og endte i angst.

​Det tog nogle år at bide skeer med, og undervejs forsøgte jeg forskellige former for terapi. På min vej tilbage ”løb” jeg ind i en dygtig hypnotisør, og brikkerne begyndte langsomt at falde på plads. Jeg opdagede, at det var ok at have alle de følelser jeg havde. Jeg var helt ok som jeg var. Den store befrielse for mig var, at jeg oplevede, at hypnosen på en blid og indsigtsfuld måde brød med mine følelser, tanker og vaner. Det ændrede mit liv, og det blev vejen ud af angstens greb.

Selvom det lyder som en kliché - vil jeg ikke have været noget af det foruden. Jeg blev kastet ud et sted, hvor jeg troede, jeg skulle dø. Jeg opdagede i stedet, hvor uendelig stærk og modig kroppen og sindet er, når jeg tør se min værste vrede, uvished, magtesløshed og sorg i øjnene.

Derfor ved jeg nu, hvor stor en overvindelse og hvor mange kræfter der skal til for at komme fri af angsten og skrækken.

Nu mange år efter står jeg endelig her, hvor jeg er klar til at hjælpe dig ud af tandlægeskrækkens jerngreb.


Start i dag og få en gratis og nem Selvhypnose.

Min faglige baggrund

Hypnose v. Mads Aggerholm Munch 2016, 2017 og 2018
 
Sexolog v. Joan Ørting 2014 - 2016

Skolesekretær Gasværksvejens Skole 2008 - 2018
 
Tankefeltterapeut v. Lars Mygin 2004 - 2005
 
Medunderviser på hypnoseuddannelsen v. Hypnoseinstituttet 2004
 
Hypnose og NLP master v. Hypnose instituttet 2003 - 2004
 
Zoneterapeut v. Solvej Lauborg 1984 - 1986
 
Tandklinikassistent og tandlægehøjskolen 1979 - 2007

Jeg går løbende i supervision, tager kurser, nye uddannelser og modtager egenterapi.

Annette Dich - Hypnose - Hypnoterapi - Frederiksgade 7, 1. sal - 3400 Hillerød - Tlf. 2243 1230.  

  • Facebook